DAG-TIL-DAG LEVERING GRATIS fragt over 399,- Fuld returret Sikker handel Handelsbetingelser

Sådan undgår du hård hud på fødderne i efteråret og vinteren

Hader du også at fødderne skal pakkes væk til efterår og vinter!!

Det bliver koldere og koldere og vi pakker os mere og mere ind. Personligt hader jeg at skulle til at pakke mine fødder ind i strømper igen. Jeg elsker at gå med bare fødder, men det kræver også at man har nogle pæne fødder og negle at kigge på. Det er derfor helt naturligt for mig at gøre noget mere ved mine fødder om sommeren. Når det så bliver efterår og strømperne kommer på, ja så har jeg desværre også haft en tendens til at glemme alt om pleje af de kære fødder, og DET er en stor fejl!! Om noget, har fødder brug for pleje når de hele tiden er pakket væk i strømper og sko (sørg iøvrigt for at dine sko er den rigtige størrelse, ellers giver det bare hård hud, hælrevner og andet skidt!!).

Lige i øjeblikket er jeg ved at skifte hud på fødderne. Det er en naturlig proces at huden skaller af hvis den ikke længere "kan trække vejret" som den plejer, og det kan den jo ikke på samme måde med tykke strømper og sko. Der er ingen tvivl om, at en god fodcreme er en kæmpe nødvendighed hen over vinteren, og helst en der kan lidt mere end virke nærende og smørende, men det kommer jeg tilbage til. Først skal vi bare lige ha' aflivet et par myter omkring fodpleje.

Fodbad er ikke altid den bedste ide, specielt ikke hvis du har tør hud. Vandet kan virke udtørrende, og fodsalt er også med til at udtørre huden. Brug hellere lidt olie til fodbadet istedet for og lad kun fødderne blive i et par minutter. Har du hård hud, skal det selvfølgelig fjernes hurtigst muligt. Mange bruger en fodfil, hvilket også er meget effektivt! Det man bare skal være opmærksom på her er, at når du filer på huden udvikles der varme og dermed produceres der flere hudceller for at beskytte huden og du kan dermed ende med endnu mere hård hud!!

Den bedste løsning er at du jævnligt (1-2 gange i ugen) scrubber dine fødder i badet med en lækker fod eller bodyscrub, så kan du holde den hårde hud væk, og samtidig gøre noget yderst forkælede for dig selv😉 derefter er det selvsagt et must at smøre fødderne ind i en lækker fodcreme, og gerne en der er fed, og som samtidig trænger hurtigt ind i huden, så du ikke skal tilbringe resten af dagen med fødderne op (selvom det da også kunne være lækkert ;-)). Hvis du lider af hård hud, hælrevner mm. kan jeg anbefale fodcremer der indeholder aktive ingredienser der er anti inflammatorisk og som blødgør og fornyer huden. Hvis du stadig ikke synes at fusserne er bløde nok, så er det jo bare luksus at komme et godt lag af ynglings fodcremen på, og pakke de kære fødder ind i et par bomuldsstrømper, og så sove med dem på! Udover du virkelig føler du gør noget godt for dig selv, så vil cremen trænge dybere ned i huden og dermed også give dig et par super lækre og bløde fødder, du har lyst til at vise frem.

Jeg har prøvet ret mange gode og lækre fodcremer efterhånden, men den eneste der har kunnet arbejdet på mine sprukne hæle, det er Raunsborgs Feet & Heels. Cremen har ekstrakter af salvie som virker antiinflammatorisk, antibakteriel, og god til irriteret hud og derudover tilfører ekstrakter fra lind, squalane, sheasmør og olivenolie masser af fugt og beskyttelse og får fødderne til at blive bløde som bare pokker ;-) Jeg kan på ingen måde undvære denne fodcreme, som også er blevet en del af mit aften ritual.

  – Tilbage er der kun at finde en smuk lak du kan komme på tæerne – men det kan sørme også nogen gange være svært med så mange smukke efterårs farver ;-)

DAG-TIL-DAG LEVERING
GRATIS fragt over 399,-
Fuld returret
Sikker handel

Kurven er tom